Er det ønskede produkt udsolgt? Pre-order funktionen virker desværre ikke i øjeblikket, men du kan bestille via email: help@nordbaek.com // Product pages are currently not available in English. Please contact us via email if you need assistance or want to pre-order a sold out item: help@nordbaek.com

NÅR NØGENHED OG NÆRVÆR GIVER STYRKE


Vi ser flere og flere veninder og venner, som mødes sammen, når de vinterbader, i stedet for fx at gå på café. Det er en ny trend, der opstod under den første lock-down under coronatiden. Folk havde behov for at komme ned i gear og ud for at mærke naturen og trække frisk luft ned i lungerne. Mange valgte at gøre dette til et dagligt ritual med en god ven/veninde eller en lille gruppe gode kammerater.

Det giver en ektra dimension at være nære og nøgne sammen – helt bogstaveligt talt. Der bliver skabt et rum, hvor der kan tales om alt, om livets store og små kriser og det giver et nærvær at mødes ofte i løbet af en travl uge ved havet.

Det blev et fast holdepunkt i hverdagen, som mange har valgt at holde fast – også efter corona.  Nogle har udvidet konceptet og mødes med en termokande i tasken, så man kan sætte sig efter det kolde dyp og tale om løst og fast. Andre vinterbadere gør det til et lille hygge-ritual at medtage mad, der kan tilberedes over bål bagefter, så selve vinterbadningen bliver samlingspunktet omkring en hel eftermiddag i venskabens tegn med lækker mad og hygge.

Det smukke ved vinterbadning er, at det er en skøn måde at være sammen på, samtidig med at man gør noget godt for sit sind og krop.



Dansk